Ofte stillede spørgsmål

Hvornår må jeg begynde at tage kørekort?

Du må begynde din kørekortuddannelse 3 måneder før du fylder 17 år, og lovens mindstekrav til undervisning før teoriprøve er opfyldt. Du kan dog tidligst gå til køreprøve på din 17 års fødselsdag.

Hvornår må jeg gå til teoriprøve?

Du kan tidligst gå til teoriprøve 1 måned før, du fylder 17 år.

Hvornår må jeg gå til den praktiske prøve?

Du må gå til den praktiske prøve den dag du fylder 17 år, og når lovens mindstekrav til kørekortundervisning er opfyldt.

Hvilken køreskole skal jeg vælge?

Brug dit netværk , snak med dine venner og familie og find ud af, hvor de har taget deres kørekort, og om de har haft en god oplevelse. Det at tage kørekort er et spørgsmål om at få en god oplevelse, og ikke bare om at gøre det billigst muligt. Pris og kvalitet hænger sammen, specielt når du skal i gang med kørekort. Den billigste køreskole kan hurtig blive et dyrt bekendtskab.

Er der noget jeg skal gøre inden jeg starter?

Som udgangspunkt nej. Det er dog en rigtig god idé at ringe til din egen læge og bestille tid til en motorattest, som er lovpligtig når du skal erhverve kørekort.

Hvad skal jeg medbringe første gang?

Hvis du har fået en lægeattest, så medbring gerne den. Hvis du har et trafikrelateret førstehjælpsbevis, der ikke er over 12 måneder gammelt, så kan du med fordel også medbringe dette den første gang samt et Samtykkeerklæring hvis du er under 17 år.

Hvor lang tid tager det at tage kørekort?

Det er forskelligt hvor lang tid der bruges, men de fleste bruger ca. 3 måneder ved det almindelige forløb.

Der tages altid forbehold overfor ventetider på prøver hos politiet.

Hvad koster et kørekort?

Køreskolens priser kan du finde her på vores side.

Det er vigtigt at du er klar over, at der ikke er en standardpris på et kørekort. Husk, lægeattest koster penge, såvel som pasfoto til kørekortet. Køreskolens honorar er for den undervisning du har brug for. Alle ekstra omkostninger er bl.a. til din egen læge, fotograf, førstehjælpsinstruktør og politi. Nogle aspiranter kan gå til praktisk prøve når de har modtaget lovens minimumskrav til undervisning, andre har behov for ekstra kørelektioner.

Vejen Køreskole har ingen skjulte gebyrer, eller ekstra omkostninger, alle listepriser finder du på siden om priser.

Hvor lang tid er min lægeattest gyldig?

Når din lægeattest er udstedt af din egen læge, skal du straks aflevere den til din kørelærer. Den holder 3 måneder indtil den er afleveret på Borgerservice (dette gør din kørelærer for dig). Når lægeattesten er godkendt og påtegnet hos Borgerservice, så er den gyldig i 12 måneder.

Hvad sker der hvis min lægeattest ikke kan godkendes hos Borgerservice?

Hvis din lægeattest ikke umiddelbart kan godkendes hos Borgerservice, bliver den sendt videre til embedslægen. Embedslægen vil på baggrund af de oplysninger din egen læge har givet, træffe afgørelse om du kan godkendes til at få kørekort. Embedslægen har måske brug for at indhente yderlige oplysninger hos din egen læge, og denne sagsbehandling kan være lang. Hvis din lægeattest bliver sendt videre til embedslægen, bliver du gjort bekendt med dette, så snart det sker, og vi aftaler sammen hvordan vi bedst udnytter ventetiden. Langt de fleste såkaldte sundhedssager ender med at blive godkendt.

Jeg har læsevanskeligheder, er det et problem?

Nej! Du vil ikke blive testet i at læse og skrive til dine prøver, og al undervisning foregår som tavle undervisning med dialog som udgangspunkt. Alle elever får udleveret online teorimateriale som benytter sig af animation, slides og speak, så der er intet læsestof i pensum. Dit online teoriprogram kan benyttes på alle platform og alle steder der er internetforbindelse.

Må jeg holde pause i min kørekortuddannelse?

Hvis du holder pause i mere end 3 måneder skal du som udgangspunkt starte forfra med dit kørekort. Der er klare regler om pauser i forløbet, og det er dit eget ansvar at holde styr på evt. pauser. Politiet skelner ikke mellem sygdom, ferie, skole eller bekvemmelighedspause. En pause er en pause. Tal med din kørelærer hvis du har behov for en pause i forløbet.

Jeg har ikke bestået teoriprøven endnu, må jeg komme på glatbane?

Ja, du må gerne køre glatbane, selvom teoriprøven ikke er bestået, så længe mindstekravet om undervisning før glatbane er opfyldt.

Jeg er i gang med at tage kørekort hos en anden køreskole, men vil gerne skifte til Vejen Køreskole. Kan jeg det?

Ja, du kan godt skifte køreskole, og vi hjælper gerne. Sørg for du har din lektionsplan og din ansøgning, og at du har afregnet med din nuværende køreskole.

Jeg er blevet syg/forhindret og kan ikke gå til prøve, hvad gør jeg?

Afbud til prøve, skal meldes 5 hverdage inden Kl 12.00 til politiet. Ved for sent afbud, skal en ny prøve berammes på din egen regning.

Jeg har mistet kørelærerens lektionsplan, hvad gør jeg?

Vi kan genskabe lektionsplanen, prisen for dette kan ses under priser.

Hvad skal jeg medbringe til teoriprøven?

Du skal have gyldigt billede-ID med. Det kan f.eks være et gyldigt pas. Derudover skal du medbringe din ansøgning, som skal være med nødvendige underskrifter og stempler. Det er dit eget ansvar, at du har haft den forbi din kørelærer inden prøven. Du skal også medbringe kørelærerens eksemplar af lektionsplanen.

Hvad skal jeg medbringe til den praktiske prøve?

Du skal have gyldigt billede-ID med. Det kan f.eks være et gyldigt pas. Derudover skal du medbringe din ansøgning, som skal være med nødvendige underskrifter og stempler. Det er dit eget ansvar, at du har haft den forbi din kørelærer inden prøven. Du skal også medbringe kørelærerens eksemplar af lektionsplanen.

Du skal desuden have afregnet hele kørekortforløbet inkl. evt. ekstra lektioner.

Jeg har ikke noget gyldigt pas, hvad skal jeg så medbringe til prøverne?

Du skal medbringe tre ting: Det gule sygesikringsbevis, dåbsattest, og noget med billede på, evt. studiekort.

Må min kørelærer sidde i bilen under den praktiske prøve?

Hvis der er en rigtig god grund til det, så kan vi spørge den prøvesagkyndige, men det er op til denne om tilladelsen gives. Uanset hvad, så vil din kørelærer opholde sig helt stille på bagsædet, hvis han/hun får lov.

Må jeg skifte kørelærer under forløbet?

Ja. Hvis du ikke synes at der er kemi i bilen, så er det vigtigt at du siger det hurtigst muligt, så vi kan lave om på tingene. Det vigtigste er, at du føler dig tryg, og der er tillid.

Jeg har mistet mit kørekort og skal generhverve, kan I hjælpe?

Ja! Kontakt os, vi er diskrete, hurtige og meget fleksible. Vi kan hjælpe med alle slags generhvervelser til kategori B (alm. bil). Du kan læse meget mere om generhvervelse af kørekort her.

Hvad synes tidligere elever om os?

På vores Facebook-side kan du læse tidligere elevers anmeldelser om os.

Hvor lang tid er min teoriprøve gyldig?

Teoriprøven har en holdbarhed på 12 måneder. Så inden for et år efter du har bestået teoriprøven, skal du bestå din praktiske prøve.

Hvilken bil skal jeg til køreprøve i?

Du skal op til køreprøve i den samme bil, som du har kørt i under hele forløbet.

Hvornår skal jeg komme til teori?

Du har altid teori på den samme ugedag. Melder du dig fx på et hold der starter om tirsdagen, skal du også til teori de efterfølgende tirsdage.

Hvordan betaler jeg?

Du vil ved 1. teorigang modtage et girokort på ca. halvdelen at beløbet og ca. halvvejs inde i forløbet modtager du en faktura på resten af beløbet. Alt skal være betalt inden køreprøven.

Hvor foregår teori og køreprøven?

Begge prøver foregår som udgangspunkt på Arnfredsvej 6 i Vejen.

Hvem må køre med en på 17 år?

Alle der er over 30 år og har haft kørekort i mere end 10 år, og som ikke inden for de sidste 10 år har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet.